Om Mig
Jeg blev født på Grønland den 17 August 1974 og døbt navnet Nicolai Erik Bosse Hansen, mine forældre mente at jeg skulle have 2 navne at vælge imellem.
Mine forældre havde en købmandsforretning et par år deroppe.
Mine forældre flyttede tilbage til København, nærmere bestemt Herlev, mine forældre havde en lille købmandsforretning til at starte med, så blev min far bestyrer i en DSB kiosk og senere fik mine forældre deres egen kiosk i Taastrup Stationscenter.
Vi flyttede på et senere tidspunkt i rækkehus i Gundsømagle, her gik jeg på Margretheskolen, nej den var ikke specielt fin og jeg havde det dårligt med at gå i skole, jeg passede ikke ind nogen steder, var flov over at dyrke gymnastik, ville ikke klæde om med de andre drenge da jeg var flov over min krop, ville hellere være sammen med pigerne, så i kan vel sev regne ud hvordan min skolegang var, jeg blev mobbet meget og blev sendt på skolehjem.

Jeg var aldrig den almindelige dreng, jeg blevhurtig stemplet som homoseksuel da jeg havde interesse for andre drenge, det var en svær tid, i stedet for at se på de problemer jeg havde her og nu og finde ud af hvad man kunne gøre for at få dem ordnet, så satte man restriktioner op.
Det hjalp mig ikke, jeg blev bare provokerende og satte mig på tværs.


Mit gamle kørekort


Hvem er jeg?

Tja jeg har været mange personer, men mener nu at jeg er mig selv 100%, født på Grønland, opvokset i Herlev og Gundsømagle.
Har været på behandlingshjem på Gruberholm en overgang og derefter sendt på Slimminge Skolehjem, her tog jeg min HG1, på Køge Handelsskole...

Da jeg var barn var jeg meget urolig, led meget af hæmorider, kunne ikke sidde stille på stolen i de skoler jeg gik i, kom i specialklasser og gik til skolepsykolog meget af tiden...

Har arbejdet siden jeg var 11 år gammel, startede i mine forældres kiosk i Taastrup, har også arbejdet som:
Dyrepasser, køkkenassistent på et plejehjem, været i Fætter BR, legetøjsbutik, isenkræm, Post DK, 7/11, Orange/Telia , 3, TDC Butik, TDC Mobil og senest Telenor, men det var en korvarig fornøjelse og bestemt ikke en positiv en af slagsen.

Som person har jeg været igennem mange forandringer, mange ting i mit liv har været frustrerende, såsom ikke at finde ud af hvor jeg passede ind, dette har resulteret i en såkaldt kønsforvirring, men den er jeg ovre nu, heldigvis, men jeg vil dog prise mig lykkelig overfor mine dejlige venner, i ved hvem i er, at i holdt på mig, jeg elsker jeg overalt på jorden :)

På grund af min ADHD, har det taget mig mange år at finde det rigtige mig, men på grund af min psyke, som du kan læse mere om, længere nede, har der været en del forvirring i mit liv...

Nok om det, hvad kan jeg ellers skrive om mig selv, jeg er 40 år gammel, har få men virkelig gode venner, har lidt tandproblemer, ryger en lille bitte smule (4-5 om dagen), er sygemeldt og på kontanthjælp...

Har altid haft dyr og ville ikke undvære mine hunde for noget i denne verden, overvejer at skaffe Balthazar en lille legekammerat, da Loki kan være lidt voldsom når de leger...

Jeg har også en kat, hende er jeg så ikke så glad for, men ok, nu har jeg hende :D hun hedder Nun, ved faktisk ikke hvor gammel hun er, da jeg fik hende som killing men vi kunne ikke få at vide hvornår hun var født, da hun var udekat da jeg fik hende, men da jeg bor på anden sal, kan hun ikke komme ud...

Til hverdag laver jeg ikke så meget, men har da lidt ting jeg går op i, jeg elsker RuPaul's Dragrace, elsker de amerikanske drags, de er så meget bedre end de danske jeg har set, har alle RuPaul's CDer, mange af dem er købt over Itunes da de ikke bliver udgivet fysisk mere, men de gamle CDer har jeg da og da jeg er SUPER! Fan, har jeg også de dukker der er lavet af hende, selvfølgelig, mange forstår ikke min "Fandom" af hende og programmerne, men noget må jeg da hygge mig med når jeg nu er arbejdsløs og sygemeldt :D...
Og ikke nok med det, så skal jeg den 07/05/2015 ind og se RuPaulbots showet, det foregår i Store Vega og jeg skal med min veninde Sandra, det bliver det vildeste show :D...
Og det fedeste er at det er nogle af de bedste fra showet der er med og det er totalt udsolgt!!! :D

Mine hobbyer:

Se film, lytte til musik, Gå tur med hundene, lave hjemmesider og bare have det rart i livet!

Film:
Jeg er vild med alle genre, men især gyser/splatterfilm og jeg har nogle favorit instruktører som er:
Jörg Buttgereit, Peter Jackson, Tim Burton, Pedro Almodovâr, John Waters og Dario Argento...
Jeg er også vild med Disney og samler på Disney DVD/BDer.

Se linket til min DVD / Blu Ray samling i siden, Jeg er vild med 3D film og har en pæn samling af dem, har selv anlægget til at vise det herhjemme også, så er jeg fri for at gå i Biffen :o)

Musik:
Madonna, Pink, Marilyn Manson, Kylie, Kristine W, Moby, Meat Loaf, Alice Cooper, Pet Shop Boys, Scissor Sisters, Mylene Farmér, Cher, George Michael, Antony And The Johnsons og mange mange flere...
Se linket til min Musik samling i siden...

Mobiltelefon:
Lige pt. har jeg følgende: Iphone 6 Plus Gold 128 GB og en Iphone 5S Gold 64 GB

Mine Hunde:
Hvorfor en Chihuahua, det er en bøssehund, en rottehund, en tøjhund og ikke en hund hund!
Ja der tager i så fejl, det er en fantastisk hunderace som mange misforstår, desværre, jeg tror ikke folk er klar over hvor kloge og sjove de er, men mange ødelægger deres hund, ved at ikke lade den gå selv, giver den tøj på og behandler den som en dukke!
Det skal man ikke, man skal huske det er en hund!
Se Mine hunde side, for link til Balthazar´s hjemmeside
Jeg har også fået en Amstaff/Bulldog blanding, han hedder Loki og du kan se billeder af ham på Balthazar´s side.
Hvorfor nu en stor hund???
Jamen det var et meget klart valg fra min side, jeg ville have en legekammerat til Ballemanden og jeg ville have en stor hund, som man kan lege rigtigt med, den skulle også være en slags "beskyttelse" da jeg bor i et ikke så pænt område, det er lidt sådan, la la med sikkerheden herude, så derfor en større hund, med bid, hvilket jeg så har fået, ham og Ballemanden er gode venner, de har lidt svært ved at lege sammen, mest på grund af størrelsen, men de er nu glade for hinanden :o)

Mit job:
Jeg er for tiden jobsøgende.


Min Psyke:

Jeg har hele min skolegang haft "adfærdsproblemer" og er derefter blevet behandlet som sådan, jeg har ikke kunne sidde stille eller holde min kæft i timerne, jeg fandt skolegangen ret kedelig, ville hellere bruge mine hænder, jeg gik hos skolepsykolog på alle de skoler jeg har gået på og som skrevet tidligere i denne tekst, røg jeg først på adfærdshjem og dernæst på skolehjem...

Gennem hele mit liv har jeg været deprimeret, på den ene eller den anden måde, at pludselig tude uden at vide hvorfor, enten til film eller et stykke musik er ret frustrerende, det viste sig på mange måder, jeg opførte mig ikke normalt, men ingen havde interesse i at finde ud af, hvorfor jeg opførte mig sådan!!!, det var flovt og har medført mange flove situationer jeg græmmer mig over i dag, men for nogen år siden, under et arbejde i Orange/Telia, et job jeg elskede højt, blev jeg syg med influenza, men efter jeg blev "rask", kunne jeg ikke komme ud af sengen, jeg gik til min egen læge, som gav mig diagnosen depression, jeg fik piller for det, desværre byttede han om på dem, så jeg var vågen om natten og sov om dagen, det resulterede i en fyreseddel fra min leder...

Derefter gik det slag i slag, fik et nyt job, blev syg og opsagt, fik et nyt job, blev syg og opsagt...

Jeg gik så til min læge og fik en henvisning til Psykiater, her fik jeg ordineret Abilify, som er en slags nervemedicin, men jeg følte ikke rigtigt jeg fik noget ud af at gå der, så stoppede jeg med, den værste beslutning i mit liv! samtidigt arbejdede jeg i Telenor og det gik hurtigt ned af bakke for mig og det kostede mig et godt venskab, ikke noget jeg tænkte yderligere over, da det var sket før, en del gange...


Efter noget tid på sygedagpenge, fik jeg nok, gik ned til min læge og bankede i bordet, nu skulle vi finde ud af hvad der var galt med mig og han sendte en anmodning til Glostrup hospital og der gik ikke længe før jeg kom til samtale, hos 2 psykologer.

Disse psykologer tog sig god tid til at snakke med mig og de kunne godt høre at den ikke var god, de kunne konstaterer at jeg havde en mild form for PTSD (tryk her og se hvorfor) og at jeg skulle sendes videre til ADHD afdelingen for videre udredning, hvilket undrede mig lidt, men ok, hvis det kunne hjælpe...

Og så springer vi lige tilbage i tiden, en del år, for mens jeg boede på Skolehjemmet, gik jeg til skolepsykolog og der blev holdt konferencer med mig, da jeg gjorde nogle ting og havde "abnormale" interesser i film og TV (her er vi tilbage til Gyser og Horror film), det mente man ikke at en ung person burde have, desuden havde jeg haft en "affære" med nogle andre drenge på skolen og det vidste de ikke helt hvordan de skulle tackle, så igen blev jeg stemplet...
Alt blev skrevet ned og nysgerrig som jeg jo er, ringede jeg rundt til Skolehjemmet og kommunen jeg kom fra og bad om papirer fra den tid jeg boede der og jeg skal love for jeg fik min sag for, læste med stort velbehag, men samtidigt blev jeg ked af at jeg havde opført mig sådan og jeg blev sur over at jeg ikke havde fået hjælp før, men bare var blevet dømt som en Outsider, en Troublemaker og det har hængt ved mig...

Tilbage til nutiden...

Jeg fik endnu en aftale med endnu en psykolog, denne samtale gik mere på min hukommelse og den måde jeg opfører mig på, både hjemme og ude, både som barn og som voksen, samtalen tog et par timer og det tærrede på min hukommelse og energi, det med energien er et tilbagevendende tegn for mig, jeg mister den hurtigt, bare det at skrive det her, gør mig træt, men ud skal det!!!

Og så kom brevet jeg havde ventet længe på, en bekræftelse på at jeg rent faktisk havde ADHD og kronisk depression, de 2 ting følges som regl ad, jeg fik en tid til en behandler på ADHD ambulatoriet på Glostrup Hospital og her troede jeg at min lykke var gjort, det var den sådan set også, lige pånær at min behandler ikke ville give mig Ritalin på grund af min størrelse, jeg lider i forvejen af for højt blodtryk og derfor mente hun ikke at det var en god idé, at begynde mig på det, så jeg fik noget andet medicin, Medikinet, som skulle optrappes over flere uger...

Nå men alt godt skal jo komme til en ende, jeg følte ikke jeg fik den hjælp jeg kunne have fået på ADHD afdelingen, jeg fik da prøvet en masse medicin, som gjorde mig dårlig de første par uger jeg var på dem, men jeg skrev et pænt brev til dem og afsluttede forholdet på en pæn måde, ingen sure miner der...

Fik endnu en henvisning til psykiater, fik en tid dagen efter, her fortalte jeg ham om hvad der var sket i mellemtiden, hvordan jeg havde det og hvad det havde gjort ved min krop, alt den medicin...

Vi blev enige om at prøve et nyt middel der hedder Strattera, et middel mod ADHD som ikke har de samme bivirkninger, dem startede jeg så på, samtidigt med at jeg fik Abilify og jeg kunne mærke en forskel, da vi kom op på den korrekte dosis, hvilket jeg var jublende lykkelig over, endelig en der gad lytte til mig...
Men der var stadig noget galt, jeg havde fået styr på min ADHD, men hvad med min depression???

Ja den var der skam stadig, har mine gode dage og dårlige dage, men det var sjældent psykiateren spurgte ind til det, man kan sige det ikke er hans job, men jeg vidste jo ikke hvad jeg skulle gøre...
Han foreslog, at på grund af min vægtforøgelse, at jeg skulle kontakte Hvidovre Hospital ang. en Gastric Bypass, en simpel operation, som ville gøre min mavesæk meget mindre og jeg derfor ville kunne tabe mig, så jeg gik til min læge igen og fik en henvisning og der gik ikke lang tid før jeg fik et velkomstbrev og en dato hvor jeg skulle møde derinde til samtale...
Fedt nok tænkte jeg, den skulle jeg nok klare og jeg glædede mig til at komme i gang, da mit store ønske var at tabe mig, først var der informationsmøde med de sygeplejersker der skulle tage sig af os, bagefter var der samtaler, jeg kom ind af døren, sagde pænt goddag og hun slog mig op i systemet, det første hun sagde var, jeg kan se du får de og de smertestillende piller, derfor kan vi ikke hjælpe dig, gæt hvem der var overrasket!!!
Grunden til at jeg
får de piller, er på grund af en frossen skulder der stadig driller mig engang imellem, det prøvede jeg at forklare, at det var som sådan ikke nødvendigt at jeg tog dem, men hun var meget stålfast og lod mig ikke engang tale ud, sagde vist også tak for ingenting da jeg gik ud af døren, uden at give hende hånden...

Fortalte selvfølgelig min Psykiater hvad der var sket og han synes at jeg skulle skrive en klage til hospitalet, det fik jeg endelig taget mig sammen til og da svaret kom, var det den samme "kælling" der svarede som jeg havde snakket med derinde og svaret var endegyldigt nej! til operation!

Så røg jeg ned igen, hvad skulle jeg så gøre, på den ene side har jeg en sagsbehandler som ikke vil sende mig i noget aktivering, for at se hvor meget jeg og min krop kan klare at arbejde, på den anden side har jeg en Psykiater som ikke helt forstod at den var gal med mig, troede jeg, for en dag jeg var deroppe, kiggede han på mig og sagde at, han havde kunne mærke på mig at jeg var i en slags ligegyldig state og at jeg var nede, her snakkede vi så om depressionen, som jeg har kronisk, men som ikke var under behandling og han fortalte om et nyt produkt (føler mig lidt som en forsøgskanin) der hedder Brintillex, eftersom at jeg har sagt til min sagsbehandler og Psykater hele tiden, at jeg bare ville have det bedre, så slog jeg til med det samme og nu er jeg oppe på følgende medicin:

Abilify 30 Mg
Strattera 80 Mg
Brintillex 15 Mg (fra den 30 Marts er jeg oppe på 20 Mg.)

Så det store spørgsmål er så, hvordan har jeg det i dag???

Jo takker, det går sådan set ok, jeg kan ikke sove om natten, så jeg får Melatonin som er slumrepiller, de stopper mit tankemylder, som jeg altid har inden jeg skal sove, enten er det en sang eller bare tanker, latterlige tanker som jeg bare ikke kan slippe, det hjælper de mig med...

Men når det er sagt, så er jeg altid møgtræt når jeg står op, det er dødirreterende, har også fået at vide at jeg "hvæser" og siger lyde, når jeg trækker vejret, kunne tyde på noget søvnapnø, men da jeg ikke bare kan efterlade mine hunde herhjemme, så er det svært at få taget den test...
Men jeg kæmper for at blive rask på alle måder og det eneste jeg egentlig har bedt om, er en udredelse fra kommunen, som kan finde ud af, hvad jeg kan og hvor meget jeg kan det og som i har kunne læse, er det ikke fordi jeg er bange for at tage fat, nej mit store problem er at sige nej! når folk spørger om jeg kan hjælpe...

30/03/2015: Fik snakket med min psykiater i dag, det viser sig at jeg ikke er syg nok til at få Abilify mere, så derfor skal jeg have et andet medikament der hedder Ziprasidon, Abilify bliver brugt til folk med svære psykiske lidelser, de har hjulpet mig med både min ADHD og min kroniske Depression...
Hvordan min krop reagere på det nye medikament må tiden vise...